Vælg en side

Ud over brudens kjole er der næppe et mere imponerende syn, end en dekadent og overdådig bryllupskage – men både smag og stil skal hænge sammen. Desserttrendsne kommer og går, men en klassisk Sarah Bernard med chokoladeganache er en sikker vinder, der altid tilfredsstiller smags-, syns- og lugtesansen. Når det er sagt, med lidt nytænkning kan en gulerodskage også være den perfekte bryllupskage.

Dem perfekte bryllupskage er den slags, der passer ind i brylluppets stil og farve. Til et bohemebrude‐tema vil sarte blomsterkranse, organisk placerede blade med vinstokke eller lignende giver en jordisk fornemmelse. Hvis din stil er mere moderne, vil et elegant, glat finish, måske peppet op med geometriske detaljer, såsom et gentaget flisemønster, sekskantede lag eller trekantede pryd altid passe ind. Hvis du er en mere klassisk brud, er traditionel hvid ikke din eneste mulighed; forestil dig håndmalede blomster, akvareller og subtile flæser, der fremkalder et tidløst touch. Uanset kagestil, så vil forgyldte accenter og metallisk folie altid give antydningen af glam og et strejf af chik, mens i grønne omgivelser, hvad enten kagen toppes med eukalyptus, løv eller en krans af bregner, vil give en naturlig skønhed.

Poplærer smage

Sarah Bernard, nutellacreme, frugtmousser som appelsin- mix- eller den populære hindbærmousse, hvid eller brun chokoladeganache er blandt de mest valgte smage. Skal kagen være stablet, så er ganache fyld, opvarmet fløde blandet med andre ingredienser, det stærkeste af de ”bløde fyld”. Men er kagen sat på stativ, kan I frit vælge smag og indhold.

Overfladen

Sugapaste, en sød og sukkerrig, men nogen smagsneutral, paste, der giver en skinnede og blød overflade, er god til høje kager der stables, for når det har sat sig, styrker det kagens væg. Marcipan kan også benyttes, men giver ikke det samme skinnende udtryk, og er knap så stærkt. Personligt er jeg selv til marcipan, så det vil jeg altid foretrække, marcipan har dog en ulempe da der, kan være gæster, som er nøddeallergikere.

Bryllupskage‐traditioner

Som oftest er bryllupskagen, en lagkage med to eller flere lag, men man kan også sagtens lave helfyldte kager, som cheesecakes (ostekager), eller mere traditionelle sand- og chokoladekage typer. Sidste nævnte kræver dog, at konditoren ved hvad han laver, ellers kan det blive en tør fornøjelse.

Det er tradition, at bruden og gommen sammen skærer det første stykke af kagen, det kræver naturligvis noget samarbejde og bringer ofte smil og latter i processen. Nogle har til tradition, at det første stykke kage gives til brudens mor, mens andre fryser det første stykke brudekage ned for så at på papirbryllupsdagen et år senere at tø det op igen, for at brudeparret endeligt spiser det for yderligere held og lykke fremover.

Det var i mange år tradition at have bryllupskagefigurer på toppen i form af et brudepar, disse laves nu i alle mulige former, men der er også mange, der dropper figurerne for brudeparrets navne eller initialer, eller anden form for udsmykning.